Luft ud med gennemtræk i 5-10 minutter, tre gange dagligt.
Hold en jævn indendørs temperatur i alle rum på mellem 20-23 grader. Hvis du sover bedst ved en lavere rumtemperatur, så luft ud i soveværelset, inden du går i seng.
Tør ikke tøj indendørs. Tør i stedet udenfor eller i en tørretumbler med kondensbeholder eller aftræk til det fri.
Brug emhætte når du laver mad, og lad den køre 5-10 minutter efter.
Undgå store møbler direkte op ad kolde ydervægge. Det skaber kondens. Vælg gerne reoler med åbne hylder.
Hold døren til badeværelset lukket, når du bader og luft godt ud bagefter. Fjern overskydende vand fra vægge og gulv med en svaber. Brug ventilator i badeværelset ved siden af udluftning.
Fjern kondens på den indvendige side af vinduerne. Hvis der er mere en 10-20 millimeter dug langs rudekanten, er det tegn på, at luftfugtigheden i rummet er for høj.
Når du tørrer fugt og kondens af, kan det med fordel gøres med toiletpapir, som kan skylles ud efter. Bruger du klude, skal de enten tørres udenfor, smides ud eller tørretumbles, da de ellers afgiver fugt til luften igen.
Sørg for en god luftcirkulation i hele huset. Hold dørene åbne. (Undtagen døren til badeværelset, når du bader)
Støvsug og gør rent lidt oftere. Det fremmer det gode indeklima.